Mindfulness Instruktør Næstved

Mindfulness Instruktør

Mindfulness skal praktiseres og gøres til en del af hverdagen. Mindfulness kan kort beskrives som bevidst nærvær: Det vil sige den form for tilstedeværelse, der kommer af at være opmærksom på det, der er i nuet, uden at bedømme eller vurdere. 

Mindfulness har rødder i buddhismen, og ifølge denne religion fører menneskets forsøg på at undgå smerte og jagt på varig lykke til frustration, lidelse, angst og depression. Vi føler smerte, fordi intet varer ved, og vi bliver alle syge, forfalder og dør. Sindet narrer os til at tro, at livet sker et andet og meget bedre sted.

Mindfulness benyttes i dag i erhvervslivet, af private samt inden for sundhedssektoren og er således relevant for alle uanset baggrund og livssituation. 

Ved mindfulness kan du...

Skal jeg hjælpe dig?

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om personlig, mental rådgivning. Lad os tage en snak om dine muligheder og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Accepter nuet

I mindfulness-træning arbejder man med opmærksomheden, hvor man noterer dét, der dukker op – og accepterer det. Der er dog ikke meget sjov ved at være i nuet, hvis man bruger øjeblikket til at brokke sig: “Hvorfor har jeg hold i nakken?”, “Hvorfor skal jeg bruge en time i motorvejskø to gange dagligt for at passe et arbejde, jeg ikke selv har valgt?” eller “Det her år, og muligvis det næste, skal bare overstås”.

Eksemplerne er mange, for sådan fungerer sindet: Det kommer konstant med forslag til ting, der kan forbedres, og derfor er mindfulness at være til stede i nuet på en måde, hvor man ikke fordømmer nuet. Mange mennesker fordømmer hele tiden sig selv, andre eller den situation, de er i: Den åndssvage computer, det irriterende vejr eller det latterlige tidspres. 

Det er ikke kun gode tanker og følelser, der dukker op ved at leve i nuet, og det betyder ikke, at man nødvendigvis kan lide det, man ser, men ved accept ser man, hvad der er. Man tager det til sig uanset hvad, det er.

Udtalelse af Mette Kristiansen

Kære Kenneth

“Tak er kun et fattigt ord”, men ordet TAK betyder så meget for os, for vi kan ikke takke dig nok. Der er så mange, der har det svært, og du har vist med din interesse, dit engagement og alle de værktøjer, du har, at du uden tvivl kan hjælpe andre, så de også kan få deres liv tilbage. 

Vores beretning startede i slutningen af november 2019, men for Magnus startede det længe før. Vi så det ikke komme, de små ritualer, han var begyndt at tillægge sig: Åbne/lukke skoletasken, åbne/lukke døren, og flere kom til. Slut november begyndte Magnus at ændre adfærd, han blev indelukket og vred. Magnus blev mere og mere vred, havde voldsomme vredesudbrud, råbte og skreg. Hver dag gik med, at vi græd, fordi vi ikke vidste, hvad der var galt med Magnus – vi kunne se, at han havde det svært, men han ville ikke snakke med os. Vi kendte ikke Magnus mere: Han sagde de mest forfærdelige ting til os, og vi var sikre på, at vi havde tabt ham. 

Midt i januar – en aften – blev det så voldsomt, at han hentede en kniv i køkkenet, sagde at han ikke ville leve mere, at han ikke kunne mere og han græd voldsomt. Vi sagde, at vi var lige her – ville hjælpe – men han måtte sige til os, hvad der var galt. Han åbnede endelig op for os: Han fortalte, at han havde så mange bekymringstanker, og hvis han ikke udførte sine ritualer, så skete der noget forfærdeligt, at hans familie eller venner ville dø. Når vi så kom og afbrød hans ritualer, så var det vores skyld at han ikke fik gennemført ritualet, og noget slemt ville ske. Og så skulle han starte forfra med ritualet. Det var ALT lige fra at stå op, tage tøj på, gå i bad, børste tænder, vaske hænder, låse sin cykel… og der kom flere og flere til. 

En onsdag midt i marts ringede Kenneth til mig og sagde, at både han og hans søn var bekymret for Magnus. Det blev vendepunktet for os. Vi snakkede sammen i en time – jeg fortalte alt, hvad der var sket, og Kenneth sagde, at han gerne ville snakke med Magnus, hvis Magnus selv havde lyst. De snakkede sammen i en time, og efterfølgende snakkede Jan og jeg med Kenneth og Magnus. Magnus fortalt, at han kom med 10% energi, men gik derfra med 20-30% energi. Kenneth sagde, at han tog ingen ritualer fra Magnus, dem skulle han selv fjerne, når han fandt ud af, at de ikke betød noget for ham, og at han ikke havde brug for dem mere. Efter hver samtale hos Kenneth har vi kun set en klar forbedring, ritualer, der er forsvundet, og en mere glad og smilende Magnus. 

Søndag den 3. maj kunne Kenneth afslutte Magnus, da Magnus’ ritualer ikke fyldte noget hos ham mere, og han havde fået hjælp til at få det bearbejdet. Vi har fået vores Magnus tilbage, og det kan vi takke Kenneth for. Min storebror har sagt, at Kenneth er vores engel – og det er måske store ord – men for os er han en engel.